<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>h2pia.dk</title>
	<atom:link href="http://h2pia.dk/feed" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://h2pia.dk</link>
	<description>by og brint</description>
	<lastBuildDate>Fri, 17 Feb 2012 09:21:54 +0000</lastBuildDate>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.3.1</generator>
		<item>
		<title>Sådan tørrer du dit tøj korrekt</title>
		<link>http://h2pia.dk/sadan-torrer-du-dit-toj-korrekt</link>
		<comments>http://h2pia.dk/sadan-torrer-du-dit-toj-korrekt#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 17 Feb 2012 09:13:33 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Viden]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://h2pia.dk/?p=38</guid>
		<description><![CDATA[Vaskeanvisningen i tøjet er en rigtig god hjælp, når man skal vaske sin nye bluse for første gang. Du kan både læse, hvordan den skal vaskes og tørres. Men der er begyndt at komme så mange symboler, at man nemt kan blive lidt forvirret. Især når det kommer til, hvordan tøjet bedst muligt tørres. For [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Vaskeanvisningen i tøjet er en rigtig god hjælp, når man skal vaske sin nye bluse for første gang. Du kan både læse, hvordan den skal vaskes og tørres. Men der er begyndt at komme så mange symboler, at man nemt kan blive lidt forvirret. Især når det kommer til, hvordan tøjet bedst muligt tørres. For én ting er at vaske tøj, noget helt andet er, når det skal tørres.</p>
<p>I dag er der rigtig mange husstande, som har en tørretumbler stående. Dette er en kæmpe hjælp i en travl hverdag, men det er ikke alt tøj, som kan tåle at komme i tumbleren. Og vi kender nok alle den situation, hvor man er ”kommet til” at putte sin favorit bluse i tumbleren. Højst sandsynligt fordi man ikke lige læste vaskeanvisningen i tøjet. Det er ikke en rar følelse, når man tager den ud, og den er svundet ind til halv størrelse.</p>
<p>Ja, man tager sig gerne til hovedet. Derfor er det en rigtig god ide at sætte sig lidt ind i de forskellige tørresymboler. Det kan nemlig gøre, at du ikke slår dig selv i hovedet, når tøjet kommer ud af tumbleren.</p>
<p><strong>Tørresymboler i tøjet</strong><br />
For at forstå dit tøjs ”tørrevaner” er du nødt til at sætte dig ind i de forskellige tørresymboler. Disse symboler står i vaskeanvisningen sammen med alle de andre vaskeoplysninger.<br />
Sådan ser tørresymbolerne gerne ud:</p>
<p>Ved første øjekast kan logikken være svær at spotte. Men der er faktisk en dybere mening gemt bag ved de forskellige symboler. For eksempel kan det bemærkes, at alle symbolerne er firkantede. Det vil sige, at når du ser et firkantet symbol i vaskeanvisningen, så har det med tørring af tøjet at gøre. Indholdet i firkanten fortæller dig, hvordan tøjet bedst muligt tørres. Følgende vil de ovenstående tørresymboler forklares fra venstre til højre.</p>
<p>Det første symbol indeholder en cirkel med en prik i midten. Dette betyder, at tøjet kan tørres i tørretumbleren. Dog ved lav varme.</p>
<p>Det andet symbol er en cirkel med to prikker, hvilket fortæller, at tøjet må tørres ved almindelig temperatur i tørretumbleren.</p>
<p>Symbolet med tre lodrette streger betyder, at tøjet skal dryptørre. Og derfor må det ikke komme i tumbleren.</p>
<p>Det næste symbol har en streg midt gennem firkanten. Dette viser, at tøjet skal tørres liggende. Det vil være en god ide at ligge tøjet oven på et håndklæde, så underlaget ikke blive vådt.</p>
<p>Det fjerde symbol indeholder en buet streg fra det øverste højre hjørne til det venstre. Og når man lige ser det, så kunne det godt ligne en tørresnor. Hvilket stemmer meget godt overens med, at tøj med dette symbol skal hængetørres.</p>
<p>Symbolet med to lodrette streger oppe i firkantens venstre hjørne betyder i sin enkelthed, at tøjet skal tørres i skyggen.</p>
<p>Det sidste symbol viser en cirkel med et kryds over. Ofte betyder et kryds over noget, at man ikke må gøre det. Og i dette tilfælde betyder det også, at tøjet ikke må komme i en tørretumbler.</p>
<p>Generelt kan du finde den viden, som du behøver i vaskeanvisningen. Du kan læse dig frem til, hvordan tøjet skal vaskes, tørres, om det kan stryges plus meget mere. Det vil sige, at hvis du følger vaskeanvisningen, så skulle dit tøj gerne holde farven og formen. Derfor må det vigtigste råd være: Læs altid vaskeanvisningen. Du kan læse mere om tørretumblere på <a title="tørretumbler guiden" href="http://www.toerretumbler-guiden.dk/" target="_blank">Tørretumbler Guiden</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://h2pia.dk/sadan-torrer-du-dit-toj-korrekt/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Glæden ved gør det selv</title>
		<link>http://h2pia.dk/glaeden-ved-gor-det-selv</link>
		<comments>http://h2pia.dk/glaeden-ved-gor-det-selv#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 01 Feb 2012 16:04:50 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Gør det selv]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://h2pia.dk/?p=32</guid>
		<description><![CDATA[Hvad man gør inden for egne rammer, står for egen regning. Sådan er der rigtig mange, der opfatter privatlivets fred og dermed får understreget, at folk ikke skal blande sig i deres anliggender. Ved et anliggende som byggeprojekter er der imidlertid mange holdninger til, hvad man må og ikke må. I teorien er det jo [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Hvad man gør inden for egne rammer, står for egen regning. Sådan er der rigtig mange, der opfatter privatlivets fred og dermed får understreget, at folk ikke skal blande sig i deres anliggender. Ved et anliggende som byggeprojekter er der imidlertid mange holdninger til, hvad man må og ikke må. I teorien er det jo den enkelte husejers beslutning, hvad man vælger at gøre ved sit hus, men selve udførelsen skal der nok være nogle holdninger til. På visse punkter findes der også nogle regler, som skal overholdes. Det er imidlertid ikke altid lige nemt at finde disse regler ej heller at tolke dem korrekt.</p>
<p>En regel, som dog ikke lader sig misforstå, er forbuddet mod sort arbejde. Her er der imidlertid også delte holdninger til, hvad der er ok og ikke ok. Den officielle holdning er som regel, at alle skal bidrage til samfundets fremdrift. Den uofficielle holdning bærer derimod mere præg af, at mere eller mindre alle har fået udført en eller anden form for sort arbejde. Kender man en håndværker eller kender en, som kender en, så er det de færreste, der er blege for at udnytte denne forbindelse. Når der er penge at spare, at danskerne ofte blot sig selv nærmest. Som pendant til sort arbejde indførte den gamle regering det såkaldte håndværkerfradrag, hvor man via sin selvangivelse kunne trække op til 15.000 årligt fra til håndværkerydelser. Det er endnu for tidligt at måle på, om fradraget har haft den ønskede effekt, men man har da lov at håbe.</p>
<p>Udover selve udførelsen af arbejdet, kan der også være forskellige holdninger til det anvendte materiale eller de anvendte hjælpemidler. Ofte vil det være som nabo, at man betragter de udendørs byggeprojekter og tænker sit. Enten fordi, det roder eller fordi naboen har kørt de helt store redskaber i stilling, hvor man sagtens kan have sin tvivl om, hvorvidt han kan betjene det. Byggemarkederne har nemlig set fidusen i gør-det-selv bølgen, og det er nu muligt at leje en helt masse remedier til hjemmeprojektet. Hvad end der er tale om mindre rendegravere, havefræsere eller cementblandere, så er der frit slag. Nogle maskiner er selvfølgelig forholdsvis intuitive at anvende, men andre kræver visse sikkerhedsforanstaltninger.</p>
<p>Har du eksempelvis planer om facaderenovering, kan det være meget oplagt at leje et stillads. Men da du vil komme til at bevæge dig op i en vis højde på et stillads, så er du underlagt en række regler. Eksempelvis er det enormt vigtigt, at du får hjælp til at stille det op. Stilladset skal være sikret og fæstnet på den helt korrekte måde for at undgå eventuelle ulykker. Der er delte meninger om, hvorvidt det er et krav, at du skal have hjælp til at stille det op. Skal man følge arbejdstilsynets anvisninger, pålægger de ikke noget krav om det med mindre, du skal op i en vis højde.</p>
<p>Dog kan politiet til enhver tid kræve at se beviser på, at stilladset er opstillet af en certificeret person. Du er derfor ikke garderet, blot fordi du befinder dig på privat grund. Har du brug for et stillads, anbefales det derfor, at du lejer det et sted, som har mulighed for at hjælpe dig med opsætningen. På <a title="billig stillads" href="http://www.billig-stillads.dk/">http://www.billig-stillads.dk</a> kan du finde gode råd og vejledning samt få en god pris på udlejning af stillads til privatbrug.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://h2pia.dk/glaeden-ved-gor-det-selv/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Vedvarende energi</title>
		<link>http://h2pia.dk/vedvarende-energi</link>
		<comments>http://h2pia.dk/vedvarende-energi#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 12 Jan 2012 07:53:43 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[By]]></category>
		<category><![CDATA[Nyheder]]></category>
		<category><![CDATA[Teknologi]]></category>
		<category><![CDATA[Verden]]></category>
		<category><![CDATA[Viden]]></category>
		<category><![CDATA[bil]]></category>
		<category><![CDATA[Elbiler]]></category>
		<category><![CDATA[elektricitet]]></category>
		<category><![CDATA[energiressourcer]]></category>
		<category><![CDATA[globale opvarmning]]></category>
		<category><![CDATA[politiske debat]]></category>
		<category><![CDATA[solen]]></category>
		<category><![CDATA[Solenergi]]></category>
		<category><![CDATA[vedvarende energi]]></category>
		<category><![CDATA[vindenergi]]></category>
		<category><![CDATA[vindmøller]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://h2pia.dk/?p=19</guid>
		<description><![CDATA[I dag er vedvarende energi i centrum af den politiske debat verden over. Og det er med god grund, for konsekvenserne af den globale opvarmning står og banker på døren, og hvis den først lukkes ind, så er det en gæst, som næppe går igen. Derfor er det essentielt at finde nye måder til at [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>I dag er vedvarende energi i centrum af den politiske debat verden over. Og det er med god grund, for konsekvenserne af den globale opvarmning står og banker på døren, og hvis den først lukkes ind, så er det en gæst, som næppe går igen. Derfor er det essentielt at finde nye måder til at skabe den energi, som vi har brug for at få hjulene til at løbe rundt.</p>
<p>Heldigvis er der mange kloge mennesker i verden, som har sat sig for at skabe energiressourcer gennem mere miljøvenlige måder, og følgende kan du få et lille indblik i nogle af de tiltag, som lige så stille vinder frem på verdensplan. Det kræver kun en god ide og en masse arbejdsiver til at gøre en forskel.</p>
<p><strong>Vindmøller</strong><br />
Vindenergi er nok den form for energi, som de fleste forbinder med vedvarende energi. Simpelt sagt, så er ideen bag vindenergi og vindmøller at udnytte blæsten til at skabe en miljøvenlig energiforsyning. Vindenergianlæg kan indsættes i el-produktionen verden over, og der er stor frihed i forhold til placering, da de kan stå såvel på havet, som på landjorden. Generelt set så er der ikke mange restriktioner, der skal bare være vind. I USA, Tyskland, Kina og Spanien er vindkraft en vigtig del af deres samlede strømproduktion, og i Danmark er hele 20 % af strømproduktionen fra vindkraftværker.</p>
<p><strong>Solenergi</strong><br />
Solenergi er udnyttelse af solens stråler, som både kan bruges til varme og elektricitet. Solkraft er omdannelsen af solens stråler til elektricitet, hvilket kan ske på flere måder. Men den mest genkendelige måde er ved hjælp af linser eller spejle (solcellepaneler), som samler sollyset fra en stor flade til en smal stråle, som så danner elektricitet. I den californiske Mojaveørken ligger verdens største solkraftværk. Solvarme er omdannelsen af solens stråler til varme, hvilket gerne gøres ved hjælp af et solvarmepanel eller en solfanger. En solfanger er gerne store paneler, som har et lag af glas eller plast. Under dette lag er absorberen, hvor varme- og frostsikker væske transportere varmeenergien videre. For at solenergi kan fungere skal solen selvfølgelig skinne, men selv i et land som Danmark, hvor solen ikke altid kigge frem, regner man med et gennemsnitligt energiudbytte på mellem 500 og 600 kWh/m² per solvarmepanel om året.</p>
<p><strong>Elbiler</strong><br />
I Danmark har de fleste mindst en bil per husstand, og det samme gør sig gældende i store dele af verden. I takt med at den gennemsnitlige levestandard bliver bedre, så stiger efterspørgselen efter biler. Og det er et kendt faktum, at bilerne er medvirkende til det store olieforbrug. Biler er ikke er et køretøj, som bare kan fjernes, og det er her, at elbilen kommer ind i billedet. Udviklingen inden for elbiler er med årene blevet meget bedre, og det forventes i fremtiden, at fordelene ved en elbil vil være større end ved en almindelig bil. Det korte af det lange er, at elbiler bruger elektricitet, som er lagret på batterier, til at køre på. Det vil sige, at de ikke anvender benzin, og derved udledes der ikke CO2 fra udstødningen. Der er dog en begrænsning i forhold til, hvor langt man kan køre på en elbil, da den skal oplades, men til gengæld har den ringe motorstøj. Elbiler er stadig en ret dyr udskrivning, når det kommer til køb, men i takt med udviklingen inden for elbiler, så kan det forventes, at fremtiden byder på elbiler, som kan køre længere og er billigere.</p>
<p>For at vedvarende energiressourcer skal vinde frem, så er det essentielt, at der er en politisk velvilje i forhold til udviklingen og forbedringen af vedvarende energi.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://h2pia.dk/vedvarende-energi/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Global opvarmning – hvad gør vi?</title>
		<link>http://h2pia.dk/global-opvarmning-hvad-gor-vi</link>
		<comments>http://h2pia.dk/global-opvarmning-hvad-gor-vi#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 12 Jan 2012 07:50:38 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[By]]></category>
		<category><![CDATA[Nyheder]]></category>
		<category><![CDATA[Teknologi]]></category>
		<category><![CDATA[Verden]]></category>
		<category><![CDATA[Viden]]></category>
		<category><![CDATA[brint]]></category>
		<category><![CDATA[COP]]></category>
		<category><![CDATA[drivhusgasser]]></category>
		<category><![CDATA[energiressourcer]]></category>
		<category><![CDATA[fremtiden]]></category>
		<category><![CDATA[global opvarmning]]></category>
		<category><![CDATA[H2PIA]]></category>
		<category><![CDATA[klima]]></category>
		<category><![CDATA[klimaændringer]]></category>
		<category><![CDATA[miljø]]></category>
		<category><![CDATA[natur]]></category>
		<category><![CDATA[Naturkatastrofer]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://h2pia.dk/?p=17</guid>
		<description><![CDATA[Naturkatastrofer og klimaændringer rammer verden rundt, og stadigvæk bliver det diskuteret, om der er tale om global opvarmning eller ej. Måske skulle fokus skiftes? I stedet for at snakke så meget om global opvarmning, så burde man erkende, at der er noget i gærde, og det er meget sandsynligt, at vores forbrug har noget med [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Naturkatastrofer og klimaændringer rammer verden rundt, og stadigvæk bliver det diskuteret, om der er tale om global opvarmning eller ej. Måske skulle fokus skiftes? I stedet for at snakke så meget om global opvarmning, så burde man erkende, at der er noget i gærde, og det er meget sandsynligt, at vores forbrug har noget med det at gøre. Så lad os kigge på, hvad vi egentlig kan gøre, i stedet for at blive ved med at tale om, om det er global opvarmning eller ej. Verden forandrer sig, men vi kan være med til at forandre den i den retning, som vi gerne vil. Spørgsmålet er bare, om vi vælger den positive eller negative?</p>
<p><strong>Global opvarmning</strong><br />
Temperaturen på jorden styres af en balance mellem energi fra solen og energi fra jorden, som bliver sendt tilbage ud i rummet. Med andre ord så opvarmer solens stråler jorden, men disse stråler bliver også reflekteret tilbage ud i rummet. Dermed sikres det, at jorden hverken bliver for kold eller for varm. Strålerne skal gennem atmosfæren på deres tur ned til jorden og tilbage igen, og atmosfæren er en form for beskyttende lag, som består af mange forskellige luftarter, som beskytter jorden. Men atmosfæren består også af drivhusgasser såsom kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O), og disse holder på solens varme, hvilket umiddelbart er meget vigtigt, da det sikrer jordens temperaturbalance. Men i takt med at udledningen af drivhusgasserne er steget de sidste år, så er mængden af drivhusgasserne blevet for høj. Når CO2 andelen bliver for høj i atmosfæren, så kan varmen fra solen ikke blive reflekteret tilbage ud i rummet. Det vil sige, at temperaturen på jorden stiger, idet at varmen ikke kan slippe væk igen. Og CO2 niveauet frygtes, at vil stige de næste mange år, da der kommer flere og flere mennesker på jorden samt at udviklingslandene bliver rigere, hvilket skaber en ydereligere efterspørgsel efter energi.</p>
<p><strong>Kan den globale opvarmning stoppes?</strong><br />
Global opvarmning er tæt knyttet til vores energiforbrug, så et meget relevant sted at tage fat, vil være ved at kigge på vores energiforbrug. Undersøgelser viser, at behovet for mere energi stiger, idet at befolkningsantallet stiger. I 2030 vil det samlede befolkningstal være steget med 24 %, og på samme tid forventes det, at olie- og gasproduktionen vil stige med 66 %. Det er en markant stigning, som vil have sin effekt på miljøet og dermed os. Derfor er der et umiddelbart behov for, at der bliver tænkt i nye baner. Forskere fremhæver, at for at stoppe den globale opvarmning, så skal CO2 udledningen, og andre drivhusgasser nedsættes.</p>
<p>Klimapanelet IPCC frygter, at vi ikke kan nå at nedsætte udledningen af drivhusgasser, hvilket vil sige, at konsekvenserne af den globale opvarmning ikke kan stoppes. Hvis den globale opvarmning, når et kritisk punkt, så vil der opstå klimaforandringer, som vi ikke kan påvirke. Derfor er det essentielt at komme i gang i dag og ikke i morgen. Problemet er bare, hvem skal begynde? Vi ser gang på gang, at verdens ledere ikke kan nå frem til enighed på FN’s årlige klimakonvention (COP), og hvis de ikke er klar til at tage de nødvendige steps, så kan det være, at forskerne får ret.</p>
<p>Heldigvis er der mange, som har sat sig for at skabe vedvarende energiressourcer, og på dette site kan du læse mere om alternative energiforsyninger, som kan hjælpe til at mindske vores energiforbrug.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://h2pia.dk/global-opvarmning-hvad-gor-vi/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Byer i byer her hos H2PIA</title>
		<link>http://h2pia.dk/byer-i-byer-her-hos-h2pia</link>
		<comments>http://h2pia.dk/byer-i-byer-her-hos-h2pia#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 12 Jan 2012 07:48:17 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[By]]></category>
		<category><![CDATA[Verden]]></category>
		<category><![CDATA[Viden]]></category>
		<category><![CDATA[brint]]></category>
		<category><![CDATA[fremtiden]]></category>
		<category><![CDATA[H2PIA]]></category>
		<category><![CDATA[Hybrid]]></category>
		<category><![CDATA[natur]]></category>
		<category><![CDATA[nytænkning]]></category>
		<category><![CDATA[Plugged]]></category>
		<category><![CDATA[ren energi]]></category>
		<category><![CDATA[Share]]></category>
		<category><![CDATA[Unplugged]]></category>
		<category><![CDATA[viden]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://h2pia.dk/?p=15</guid>
		<description><![CDATA[Ideen med H2PIA er at skabe en by, som består af flere områder, som er målrettet de forskellige behov og ønsker, som der er i en by. Der skal nemlig være plads til alle. Villa Unplugged I Villa Unplugged bor de dedikerede og energiinteresserede mennesker. Dem som gerne vil have plads og frihed omkring sig. [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Ideen med H2PIA er at skabe en by, som består af flere områder, som er målrettet de forskellige behov og ønsker, som der er i en by. Der skal nemlig være plads til alle.</p>
<p><strong>Villa Unplugged</strong><br />
I Villa Unplugged bor de dedikerede og energiinteresserede mennesker. Dem som gerne vil have plads og frihed omkring sig. De vil gerne have et liv, hvor naturen spiller en stor del af deres liv. Derfor er de også bosat i udkanten af H2PIA, hvor der er landligt. Denne bydel er for de mennesker, som gerne vil være selvforsynende, og de vil ikke være koblet til det fælles energinet. Det vil sige, at de står for deres egen produktion af energi til bolig og biler samt de selv lagrer deres brintproduktion. Deres el kommer fra solceller og vindmøller.</p>
<p><strong>Villa Plugged</strong><br />
I Villa Plugged bor de mennesker, som ikke vil være selvforsynende, men som hellere vil have deres energi fra en fælles energiforsyning. Sådan lever flertallet af danskerne i dag, og det skal der selvfølgelig også være mulighed for i H2PIA. Kort sagt så vil de mennesker, som bor her, ikke være interesseret i selv at skaffe sin energi, men de er bevidste omkring, at de kun vil have den energi, som der reelt er behov for.</p>
<p><strong>Villa Hybrid</strong><br />
I denne bydel vil familieboligerne være placeret, og det vil være det moderne kvarter, hvor der er fokus på luksus. Der vil ikke være langt fra centrum, og naturen vil være rundt om hjørnet. De vil både producere sin egen energi, men de vil også være tilkoblet det fælles energinet samt hjælpe til med at forsyne energi til det fælles energinet. Det vil sige, at koncepterne fra henholdsvis Villa Unplugged og Villa Plugged er sammensmeltet i Villa Hybrid.<br />
En vigtig del i Villa Hybrid er brintbilen. Brintbilens indbyggede brændselscelle vil nemlig producere energi, som både kan forsyne familien, men også tilføje ekstra energi til den fælles energicentral. Det betyder, at de perioder hvor der ikke er nok energi, så vil brintbilen være med til at levere energi til H2PIA.</p>
<p><strong>H2PIA Share</strong><br />
I gamle dage mødtes folk ved gadekæret, i H2PIA vil det være ved H2PIA Share. I H2PIA Share vil der være forskellige aktivitets muligheder såsom at gå i butikker, rekreative områder samt erhverv. Det centrale er, at indbyggerne selv skal tage ansvar for Share. Det vil sige, at Share er stedet for livsglæde, optimisme, kreativitet og håbet om en bedre fremtid.</p>
<p><strong>H2PIA Public</strong><br />
Når et helt nyt samfund skal forsynes med energi, så skal energien kommer fra et sted, og i H2PIA vil dette kommer fra parker uden for byen. Dette vil også kaldes H2PIA Public. I disse parker skal der står solceller og vindmøller, som producerer energi til byen samt til fremstilling af brint. Elektriciteten vil blive ført direkte ind til borgerne i H2PIA, og den overskydende energi vil blive brugt til fremstilling af brint til byens brintlager. Brinten i brintlageret skal bruges til at producere el og varme til byens H2-kraftvarmeværk, når solen ikke skinner eller det ikke blæser. I Public findes også byens brinttankstation, hvor alle bilerne kan tanke brint til deres brændselsceller.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://h2pia.dk/byer-i-byer-her-hos-h2pia/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>H2PIA – by og brint</title>
		<link>http://h2pia.dk/h2pia-by-og-brint</link>
		<comments>http://h2pia.dk/h2pia-by-og-brint#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 12 Jan 2012 07:46:05 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[By]]></category>
		<category><![CDATA[Nyheder]]></category>
		<category><![CDATA[Verden]]></category>
		<category><![CDATA[Viden]]></category>
		<category><![CDATA[brint]]></category>
		<category><![CDATA[energibehov]]></category>
		<category><![CDATA[fremtiden]]></category>
		<category><![CDATA[frihed]]></category>
		<category><![CDATA[gasproduktion]]></category>
		<category><![CDATA[global opvarmning]]></category>
		<category><![CDATA[innovation]]></category>
		<category><![CDATA[klima]]></category>
		<category><![CDATA[miljø]]></category>
		<category><![CDATA[nytænkning]]></category>
		<category><![CDATA[olie]]></category>
		<category><![CDATA[olieproduktion]]></category>
		<category><![CDATA[ren energi]]></category>
		<category><![CDATA[sol]]></category>
		<category><![CDATA[teknologi]]></category>
		<category><![CDATA[vanddampe]]></category>
		<category><![CDATA[viden]]></category>
		<category><![CDATA[vind]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://h2pia.dk/?p=10</guid>
		<description><![CDATA[By og brint &#8211; den første af sin slags &#8211; det lyder som en utopisk tankegang, men den er måske ikke så fjern endda. I dag er olie, det som driver værket, men faktum er, at oliereserverne verden over, lige så stille bliver mindre og mindre. Og i en nær fremtid, så vil efterspørgslen på [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>By og brint &#8211; den første af sin slags &#8211; det lyder som en utopisk tankegang, men den er måske ikke så fjern endda. I dag er olie, det som driver værket, men faktum er, at oliereserverne verden over, lige så stille bliver mindre og mindre. Og i en nær fremtid, så vil efterspørgslen på olie presse priserne gevaldigt op samt at der vil opstå en stigende afhængighed af de lande, som producerer olie. Derudover så har forbruget af olie en skadelig effekt på miljøet, da CO2-udslippet er med til at forværre den globale opvarmning. Derfor er det essentielt at finde alternativer til olien, og H2PIA er en ide til afløseren for det samfund, som vi kender i dag, hvor olien er den primære energikilde.</p>
<p>H2PIA er visionen om fremtidens brintsamfund, hvor vi selv producerer den energi, som vi har brug for. Og energien er baseret på brint, som er helt forureningsfrit. H2PIA står for frihed, ren energi, nytænkning og innovation. Friheden opnår folk, i og med at de er uafhængige af olie, da de selv producerer og lagrer deres eget brændstof. Den rene energi kommer, idet brint bliver produceret af vedvarende energikilder såsom sol og vind. Den eneste udledning ved dette vil være vanddampe. Nytænkning og innovation er et must, da brintsamfundet forudsætter et tæt samarbejde mellem den private og offentlige sektor.</p>
<p>Det kan være, at du tænker: ”Jamen det er jo langt ud i fremtiden”. Men det kan blive en realistisk nødvendighed, så hvorfor ikke bare komme i gang? Statistikker viser, at verdens energibehov stiger. Der kommer flere mennesker på jorden, og allerede i 2030 vil verdens samlede befolkningsantal været steget med 24 %. Og antallet af biler vil være steget med hele 50 %, hvilket betyder, at olie- og gasproduktionen skal stige med 66 %. Dette er en markant stigning, som ikke kan ignoreres. De store tabere bliver nemlig miljøet og klimaet – med andre ord, vi kommer til at tabe. Derfor er vi nødt til at finde et alternativ til olie, som kan skabe en balance mellem behov og belastning.</p>
<p>H2PIA’s formål er at sikre og udbygge vores velfærd på en sund og stabil måde, idet at vi i et brintsamfund vil producere vores egen energi, hvilket skal gøres på følgende måde:<br />
Den vedvarende energi skal komme fra solceller og vindmøller, som skal bruges til at spalte vand (H2O) til brint (H2) og ilt (O2). Ilten bliver ledt ud i atmosfæren til alt det andet ilt, og brinten skal bruges til brændselscellerne, som producerer el og varme. Disse brændselsceller vil hverken larme eller forurene samt det eneste restprodukt vil være rent vand. Der vil være perioder, hvor solen ikke skinner eller det ikke blæser, men brinten kan lagres og bruges i disse perioder. Denne brintteknologi er selve fundamentet for H2PIAs samfund og skal forsyne bygninger, boliger og biler med energi.</p>
<p>Videre ind på sitet kan du læse mere om de forskellige bydele i H2PIA på ”De forskellige bydele i H2PIA”</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://h2pia.dk/h2pia-by-og-brint/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>

